Rørfittings kan kategoriseres baseret på tre nøgledimensioner-tilslutningsmetode, materiale og strukturel form-, der dækker langt de fleste industri- og boligapplikationer. De specifikke klassifikationer er som følger:
Efter tilslutningsmetode (mest almindeligt for ingeniørvalg)
- Gevindbeslag: Stol på gevindforbindelser til tætning; typer omfatter koniske rørgevind (NPT, PT) og parallelle rørgevind (G). De er nemme at installere og fjerne, og er de mest udbredte.
- Kompressionsfittings (ferrule): Brug en ferrules skærekant til at bide ind i røret og skabe en tætning. De modstår tryk, der overstiger 31,5 MPa, kræver ingen svejsning og er velegnede til højtrykshydrauliksystemer.
- Svejsede fittings: Røret er svejset direkte til fittingen, hvilket giver en ekstrem stærk tætning og en enkel struktur. De er dog ubelejlige at skille ad og bruges typisk til permanente rørinstallationer.
- Udvidede fittings: Tæt ved at spænde fast på en udspændt rørende. De har en enkel struktur, passer til tynde-væggede rør og lav-trykssystemer og findes almindeligvis i kobberrør til klimaanlæg.
- Quick-connect fittings: Giver mulighed for hurtig til- og frakobling uden værktøj; afspærringsventiler i begge ender forhindrer væsketab, hvilket gør dem ideelle til applikationer, der kræver hyppig montering og demontering.
- Andre forbindelsestyper: Inkluder rillede klemmefittings, flangefittings og varme-fusionsfittings (specifikt til plastikrør).
Efter materiale
- Metalbeslag: Rustfrit stål giver rust og høj-trykbestandighed; kulstofstål giver høj styrke; kobber giver god varmeledningsevne (velegnet til vand/AC-ledninger); og zinklegering er velegnet til-støbning.
- Ikke-metalbeslag: Primært lavet af plastik såsom PVC og PE; lette og korrosionsbestandige-, de bruges almindeligvis i lavtryks-vandrørssystemer til boliger.
